Efter at have besøgt et par skovlandbrug og set alt fra hjemmelavet gødning til afgrøder som bananer, majs, yuka og kaffe, kørte vi mod den lille bjerglandsby Paletales, der ligger i over 1000 meters højde. Køreturen dertil tog et par timer i komplet mørke og gik bare op, op og op, mens bilen dansede fra side til side.

Paletales er en meget lille by, der hverken har rindende vand, elektricitet(heller ikke af den grønne slags;)) eller gas(se billedet længere nede). Her bor en del af de skovbønder, som forvalter regnskoven og forsøger at sikre den mod fremrykkende landbrug og illegal hugst.

I Paletales lagde vi os til at sove på et par medbragte madrasser, efter at være blevet bespist af Dona Emerita, en sød lokal enke af en afdød skovbonde, i næsten total mørke. Omgivelserne var så mørke, at jeg må indrømme, jeg ikke for alvor vidste, hvordan omgivelserne så ud, og hvad der ventede næste morgen. Derfor var det også en fantastisk oplevelse at stå op kl. 6 til en bjergrig udsigt, der næppe findes smukkere, og samtidig se den lille bjergby med over 100 indbyggere, jeg aftenen forinden havde troet kun bestod af tre-fire huse.

Til fods, til hest og i skoven

Vi forlod hurtigt Paletales for at bevæge os længere op i skoven til de områder, skovbønderne forvalter. Turen foregik til fods med enkelte hvil på en af de tre medbragte heste, og var ekstremt strabadserende, da den såkaldte ”sti” mest af alt var en rute, der var gået lidt til med slidte gummistøvler og hakket ud med macheter. Jeg blev derfor hurtigt klar over, at bæredygtig skovforvaltning er en meget slidsom måde at bedrive skovarbejde på – også en del hårdere end bare at fælde den skov, der står nærmest. Det kunne jeg forestille mig sker, når træerne fældes illegalt;-)

Undervejs spurgte jeg til de mange træer, der havde en form for mærke malet på stammen – typisk rødt. Det er den metode, skovbønderne bruger til at sikre, at der kun bliver fældet enkelte træer af de forskellige sorter ad gangen i hvert område. Effekten er, at skovdækket består, da skoven reproducere sig selv, når der kan gå mere end 20 år, før der igen fældes træer af den sort i området. Det er vist det, man kalder moderne regnskovsbevarelseJ

At bevare regnskoven med en motorsav

Et par timers gang senere befandt vi os ved det træ, der skulle skæres op for senere at blive transporteret ned til landsbyen – enten på heste eller på skulderne af nogle hårdføre skovbønder. Først fik vi dog lige et glas “junglejuice”, hvilket egentlig bare var Pepsi – eller Pexi, som honduranerne insisterer på at kalde det:-) Helt derude, langt inde i regnskoven, gik skovbønderne i gang med at skære træet op med en motorsav, de i øvrigt havde båret hele vejen gennem det uvejsomme terræn. I mine øjne er de intet mindre end kunstnere med sådan et redskab, og de fik da også hurtigt skåret træet til i nogle planker, så det kunne bæres ud af skoven.

Mens Jesper tog et hav af billeder, og jeg spurgte ind til arbejdet, begyndte skyerne at trække sig sammen til det daglige regnskyl. Derfor var det heldigt, at de nåede at blive færdige med træet, og vi fik vores interview med en skovbonde, der havde haft travlt med saven, inden at regnen begyndte at sile ned.

Det var en hård tur tilbage til landsbyen, men jeg var i glimrende humør. Vi havde haft en spændende dag og set nogle sider af regnskoven og de mennesker, der lever i den, som de færreste har mulighed for at opleve.

På vej ned sendte jeg også en kærlig tanke til alle jer, der støtter dette projekt, som både bidrager til at bevare regnskoven og til at give nogle virkelig fattige mennesker et levebrød. Jeg håber, at min blog og alt det materiale, Jesper og jeg tager med hjem, vil give jer lidt til gengæld for den hjælp, I giver os, Verdens Skove og de mennesker i Paletales og omegn, der har behov for den.

Mange hilsner

Mikkel

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• Natur-Energi i Honduras (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)

Skovlandbrug handler om at sikre de lokale en indtægt via salg og/eller mulighed for at blive så godt som selvforsynende – det er lidt forskelligt alt efter hvilke afgrøder, der er tale om. De små brug er en god ide i forhold til regnskovsbevarelse, da bønderne på den måde ikke presses til at fælde skoven illegalt. Men indrømmet: Det lyder lidt mærkeligt, at vi støtter skovlandbrug, når udvidelse af landbrug netop er årsag til fældning af regnskov.

Selve skovlandbrugene ligger på skrænterne op langs bjergene, så det er ikke ligefrem let at bevæge sig rundt. Om ikke andet er det en fantastisk oplevelse at gå på en skråning med udsigt overfor skovdækkede bjerge, hvis toppe når så højt op, at de bryder skyerne.

På turen så vi blandt andet, hvordan der dyrkes kaffe. Det smarte er, at kaffe er en skyggeplante, og derfor kan der samtidig plantes træer omkring. Det sikrer en slags skovdække, selvom det selvfølgelig ikke er ”The Real Deal”. Skovlandbrugene kombinerer typisk også forskellige afgrøder – såsom maj, bananer mm. Det er en god ide, da de holder hinandens skadedyr væk og holder på næringen. Alt i alt giver det bønderne et større udbytte af deres jord, hvilket de tydeligvis også var meget tilfredse med.

Samtidig er det virkelig dejligt, at de organiserede grupper af bønder kan oplære hinanden, så den nye viden om jordbrug bliver givet videre til flere. Efter dagen var jeg i hvert ikke i tvivl om, at skovlandbrug er en meget væsentlig komponent i arbejdet med at bevare skoven.

En lille sjov detalje: Den lokale agronom, der arbejder på projektet, ved tydeligvis en masse om landbrug og træner blandt andet de lokale. Men det er forfærdeligt morsomt, at agronomer og folk, der ved meget om natur og afgrøder, altid konstant roder i og spiser af naturen, mens de forcerer den. De får Søren Ryge til at ligne en usikker “byrotte” på skovtur;-)

Bedste hilsner

Mikkel

Ps: Det er Jesper, der har taget billederne, og det er overtegnede med den hvide kasket på topbilledet

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• En tur langt ind i junglen (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)
• Natur-Energi i Honduras (0)
• Endelig kommer vindmøllerne… (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)

Med mig har jeg taget Jesper, der er grafiker og fotograf hos Natur-Energi, så vi kan tage en masse billeder og video med hjem. Målet er, at I i den kommende tid kan læse meget mere om, hvordan projektet skrider frem, og om de fattige mennesker, der kæmper med den tunge opgave, det er at bevare regnskoven og samtidig opnå bedre levevilkår. Jeg håber, I vil synes om det.

Turen til Honduras har været lang og hård – fra København til London over Miami til lufthavnen i San Pedro Sula, der er den næststørste by i Honduras. Herfra er vi taget til La Ceiba, der er en handelsby i det nordlige Honduras. Her overnatter vi, inden turen går til regnskoven – eller bredbladet skov, som de kalder den hernede.

I de kommende dage tager vi til området nær Olanchito og ser på små skovlandbrug, der skal sikre, at skovbønderne kan blive så tæt på selvforsynende som muligt, og med langt ind i regnskoven for at se en opskæring af et fældet træ. Til sidst skal vi se den nye trælast, som skovgrupperne er ved at opbygge. Trælasten skal sikre, at de lokale kan levere træ i de ”rigtige” størrelser, så de kan sælge det til kræsne købere som eksempelvis os derhjemme;-)

Jeg håber, I vil følge med her på bloggen.

Energiske hilsner

Mikkel

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• En tur langt ind i junglen (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)

Tak for endnu et dejligt år. Der er sket meget i løbet af 2010, som jeg gerne vil fortælle jer om, før vi kan begynde et endnu mere spændende 2011. Butikken har nu været åben i ca. to år, og vi er nu mere end 30.000 husstande, der sikrer ny vedvarende energi via elregningen. Det er flot, og vi er virkelig stolte af, at I har lyst til at være med.

Nødstrøm hjælper verdens fattigste

I foråret var jeg med Folkekirkens Nødhjælp i Malawi for at se et af de klimaprojekter, mange af jer bidrager til via Nødstrøm. Vi har i år samlet 1,1 millioner kroner ind til klimahjælp, men det var dejligt at se, at pengene gør en reel forskel. Turen gav mig i det hele taget et andet og mere konkret billede af de klimaforandringer, som ofte kan virke tekniske og virkelighedsfjerne. Jeg mødte også nogle af de fantastiske mennesker, der har glæde af midlerne, og så, hvordan et simpelt soldrevent vandingsanlæg kan sikre mad på bordet til folk, der er hårdt ramt af tørke og alt for voldsom nedbør.

Det er blevet nemmere for kunderne

Her i huset har vi arbejdet hårdt på at forbedre forholdene for jer. Vi har været igennem hele maskinrummet med en tættekam, lavet Min Side, der giver jer mulighed for at tjekke jeres fakturaer mm., og arbejdet aktivt på at få branche og politikere til at sikre, at I, der er skiftet til os, slipper for de ”famøse” to regninger.

Nu kan du bevare regnskov

2010 bød også på en anden nyskabelse. Vi har sammen med den lille miljøorganisation Nepenthes skabt Elskov, der giver danskere med kærlighed til regnskoven en mulighed for at bidrage til at bevare den. Vi glæder os til at fortælle flere historier om skovbevarelse, og hvordan det påvirker natur, klima og miljø.

Nyt onlinemagasin

Som et lille ekstra tiltag har vi i år lanceret onlinemagasinet Energisk. Det er et magasin, vi har designet specifikt til jer, med artikler, billeder og videoer, der fortæller inspirerende historier om nye grønne initiativer fra NGO’er, virksomheder og privatpersoner samt om de klima og miljøforhold, vi forsøger at ændre med vores produkter.

Den første vindmølle er på vej

Sidst men ikke mindst er vi klar til at foretage Natur-Energi’s første investering i ny vedvarende energi. Vi har netop indgået aftalen, og jeg glæder mig meget til at fortælle om det første vedvarende energianlæg, der bliver bygget takket være almindelige elforbrugeres engagement – nemlig jeres. Det har vi alle grund til at være stolte af.

Jeg og resten af medarbejderne glæder os til at byde jer velkommen til mindst ligeså spændende og begivenhedsrigt 2011.

God jul og godt nytår
Rasmus og resten af folkene hos Natur-Energi

This post was written by Rasmus Christensen

Relevante artikler

• Natur-Energi i Honduras (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)
• Endelig kommer vindmøllerne… (0)
• Oldnordisk elmarked står i vejen for grønne forbrugere (0)

Ifølge Dansk Energis tal er det blot mellem én og tre procent af almindelige husstande, der skifter elselskab om året – undtagelsen er 2009, hvor tallet lød på seks procent, hvilket dog primært skyldtes de nye aktørers indtog. Og det bliver ikke bedre af, at tallene ikke viser noget om, hvorvidt de husstande, der optræder i statistikken, har skiftet tidligere. I teorien kan det være de samme mennesker, der skifter år efter år.

Det er pinligt lave tal – også i en europæisk sammenhæng. Ifølge EU-Kommissionens tal fra 2007 og 2008 havde lande som Sverige, Norge og Holland, som vi normalt sammenligner os med, procentvis tre gange så mange leverandørskift blandt husstande og små virksomheder.

Forbrugerrådet, Konkurrencestyrelsen og sågar Energistyrelsen har igennem årene påtalt den manglende konkurrence, men indtil videre har det ikke resulteret i nævneværdige ændringer. Jeg kunne nævne mange problemer, der burde løses straks, men lad mig blot opridse et par af de mest presserende.

Én regning til elkunder, der skifter selskab.

I dag får forbrugere, der vælger at skifte elselskab, delt deres regning i to. Det betyder, at de skal betale for strømmen hos elhandelselskabet, mens transport af strøm og offentlige afgifter fortsat skal betales til kundernes gamle elselskab (netselskabet). Det er i den grad til gene for forbrugere, der overvejer at skifte selskab, og en årsag til opsigelser hos mange af de, der ellers aktivt har valgt en ny elleverandør.

Det nuværende system svarer til, at en person, der ønsker at rejse med toget, skal købe billetter i to forskellige automater – en hvor betalingen går til Banedanmark for lån af skinner og en til DSB for brug af togvogn. På elmarkedet bliver situationen kun værre af, at alle er sikret strøm i forvejen og derfor – i modsætningen til dem, der skal rejse – ikke behøver at gøre sig ulejligheden.

Hvis det frie marked skal give nogen som helst mening, skal elkunder, der vælger at skifte selskab, sikres én elregning og dermed stilles lige med de kunder på elmarkedet, der ikke aktivt har valgt en elleverandør. Der er blevet nølet for længe, og branchen kan ikke løse det selv. Politikerne må og skal derfor på banen.

Monopoler skal ikke have kunderne gratis

Når en kunde, der allerede har skiftet selskab, flytter adresse, afmeldes den gamle bolig, og den nye adresse overgår automatisk til at modtage strøm fra de gamle monopoler. På den måde får monopolselskaberne kunderne ”gratis”, mens de uafhængige aktører taber kunder, som de har vundet på det ”frie” marked.

Konsekvensen er, at nye elselskaber får et hul i bunden, hvor kunderne langsomt ”siver” tilbage til de lokale monopoler, der blot kan læne sig tilbage og vente på, at kunderne på nærmest mirakuløs vis vender tilbage til butikken – i øvrigt uden at have valgt det. Forbrugerne undrer sig selvsagt over, at de pludselig får regninger fra deres gamle elselskab, selvom de jo netop havde lavet en aftale med et nyt elselskab.

Der er flere sten, der skal ryddes af vejen, før ændringerne kan træde i kraft, og det er aldrig let at liberalisere et nyt marked. Men politikere og branche bør spørge sig selv, om man vil et reelt frit marked, eller om liberaliseringen for private forbrugere, der indtil nu kun er kommet monopolselskaberne til gode, blot var en ”festtale” i et muntert øjeblik for otte år siden.

Indlægget er også bragt på Altinget.dk

This post was written by Rasmus Christensen

Relevante artikler

• Endelig kommer vindmøllerne… (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• Oldnordisk elmarked står i vejen for grønne forbrugere (0)
• En tur langt ind i junglen (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)

Årsagen er ligetil. Det danske elmarked er fyldt med barrierer, der gør det vanskeligt for forbrugerne at skifte selskab og produkt. Hvis vi ikke skal tabe de klimavenlige forbrugeres engagement på gulvet, er det nødvendigt at få gjort op med de oldnordiske tilstande i branchen.

Én ydelse – to regninger

Det største problem er i dag, at når en elforbruger skifter selskab, bliver regningen delt i to; én fra det lokale elnetselskab, der ejer ledningerne i området og opkræver udgifter til transport, statslige afgifter mm., og én fra elhandelsselskabet – som i øvrigt er det selskab, forbrugeren kan skifte ud – der står for selve strømmen og de grønne produkter. Det er indlysende generende for forbrugerne at skulle forholde sig til to elregninger for én ydelse – særligt når de færreste i forvejen forstår den ene, de plejer at modtage. Allerede i dag er ca. 80 procent af de kundehenvendelser, vi modtager, relateret til problematikken, ligesom en stor del af de kunder, der afmelder deres grønne produkt, angiver de to regninger som årsag. På den måde bremser de to regninger vejen mod en forbrugerdrevet grønnere energiforsyning.

De fleste mennesker har aldrig skiftet elselskab og køber derfor traditionel ”kulstrøm” fra deres lokale elselskab, der ofte både har net- og handelsafdeling og således kun sender en elregning. Problemet er, at det lokale selskab allerede ”ejer” kunden og derfor ikke har incitament til at tilbyde et reelt grønt produkt. Det tilbud kommer typisk fra konkurrerende selskaber.

Politikere og branche må i arbejdstøjet

Løsningen findes og er allerede indført i Holland. Den hedder samfakturering og indebærer, at handelselskabet opkræver hele elregningen og derefter betaler netselskabet. Det har senest været oppe at vende i begyndelsen af april, da de Konservatives energiordfører, Jakob Axel Nielsen, foreslog en lovstramning. Svaret fra branchen lød dengang, at muligheden allerede eksisterer, hvis blot de enkelte selskaber laver indbyrdes aftaler.

Det lyder jo fint, men udfordringen er, at elnetselskaberne kræver, at elhandelselskaberne stiller en bankgaranti i tilfælde af konkurs. I praksis betyder det, at nystartede og små selskaber skal kunne fremvise flere hundrede millioner kroner i sikkerhed, og at de store traditionelle selskaber, der i sin tid fik ”foræret” de lokale kunder, også er de eneste, der kan tilbyde forbrugerne én regning. Politikerne og branchen bør hurtigst muligt løse problemet. Et oplagt bud er at lade en offentlig aktør som Energinet stille sikkerheden mod at få indsigt i de enkelte elhandelsselskabers økonomi og her ud fra afgøre, hvilke der må tilbyde samfakturering.

Hvis bare halvdelen af de danskere, der ifølge undersøgelsen er klar til at betale mere for vedvarende energi, gør alvor af udmeldingen, kan de bidrage med et signifikant momentum for en grønnere energiforsyning. Men det kræver, at vi fjerner de barrierer, der spærrer vejen for dem.

Indlægget har også været publiceret på Altinget.dk

This post was written by Rasmus Christensen

Relevante artikler

• Endelig kommer vindmøllerne… (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Hvad er (miljø)venligt? – Tog eller fly? (0)
• En tur langt ind i junglen (0)

Princippet er lidt det samme som på rutsjebanerne i Tivoli, på Bakken og lignende forlystelsesparker rundt omkring. Indeni rørene sidder elmotorer, som holder nogle hjul på indersiden af selve røret i gang og skaber fremdrift for toget. Test og beregninger vurderer togkonceptets topfart til at kunne nå op på 240 km/t.

Togets natur gør det ifølge dets amerikanske opfinder Robert Pulliam egnet til to ting. Enten til bykørsel med mange stationer, eller også som højhastighedstog på lange lige strækninger. Det kører ikke lige så hurtigt som nuværende højhastighedstog – til gengæld skulle det være billigere at anlægge i forhold til traditionel togdrift.

Når toget skal dreje, sker det imidlertid forholdsvist omstændigt. Rørene kan opstilles således, at toget kan ’vrides’ rundt i en blød kurve. Skal det dreje skarpt, er det nødt til at køre ind i en slags karrusel, som så vender det de grader, der skal bruges, for at det kan fortsætte i den nye retning.

Indtil videre er ingeniørerne ikke støt på de store forhindringer, men der mangler stadig en del test, før Tubular Rail kan blive mere end science fiction. Man tør næsten ikke tænke på, hvordan Banedanmark ville håndtere den slags skinnevedligeholdelse.

Læs flere indlæg, og deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Af: Andreas Eliasen

This post was written by klimabloggen

Klimabloggen.dk er et site med aktuelle blogindlæg om grøn transport. Bloggen skrives af Troels, Andreas og Jonas. Det primære formål er at debattere, hvordan grøn transport kan og bør være i Danmark. Med din viden og dine transport-erfaringer kan det på længere sigt være muligt at blive klogere på, hvordan vi som forbrugere mener, at grøn transport kan og bør være i Danmark. Klimabloggen.dk gæsteblogger på Natur-Energis blog, men på klimabloggens eget site kan du finde endnu flere indlæg om grøn transport. www.klimabloggen.dk

Relevante artikler

• Hvad er (miljø)venligt? – Tog eller fly? (0)
• En tur langt ind i junglen (0)
• Natur-Energi i Honduras (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)

På Elsparefondens hjemmeside kan du få et hurtig overblik over, hvordan du finder den mest energieffektive DVD-afspiller, videomaskine eller harddiskoptager. Når du er ude at handle, så spørg bl.a. til elforbruget i tændt tilstand og i standby. Elsparefonden anbefaler et standbyforbrug på max. 2 watt.

Læs mere her på Elsparefondens side

Tjek også TÆNK’s test af 14 dvd- og harddiskoptagere, hvoraf 10 dumpede i det anbefalet standbyforbrug. Læs TÆNK testen her

This post was written by Tina

Jeg arbejder med marketing her hos Natur-Energi. I min blog vil jeg give mit bud på, hvordan man kan gøre sin hverdag mere klimavenlig igennem nogle små nemme tiltag – skridt for skridt. Jeg vil inddrage min egen hverdag som eksempel. For mig er det nemlig ikke blot et job, men også et personligt engagement. Så hvis I derude sidder inde med tips eller gode idéer, som jeg skal prøve, så tøv ikke med at smide en kommentar! Jo flere klimavenlige råd jo bedre.

Relevante artikler

• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Oldnordisk elmarked står i vejen for grønne forbrugere (0)
• Ugens sparetip – De 10 værste klimasyndere i hjemmet (0)
• Ugens CO2 sparetip – køb FEDE produkter lavet af gamle bildæk. (0)

Det blev dog en langvarig affære denne produktion da tvivlen konstant kom og ruskede i os! Vi havde problemer med at få det som vi egentlig gerne ville have det og når vi endelig fik det som vi troede vi ville have det syntes vi ikke det fortalte det på den bedst mulige måde.. Tiden var i pres og det samme var vi!

Igår, dagen inde vi skulle fremvise den første prototype af animationen/videoen, blev det første test manuskrift indlæst og lagt ind i After Effects. Her efter prøvede vi at animere videoen så den fulgtes med lydsporet, men det blev dog lettere sagt end gjort da vi fandt du af at After Effects kræver lang reviderings tid hver gang vi foretog den mindste ændring. Pyha, tænkte vi inde i vores hjerner og gik først hjem sent på aftenen efter programmerings Lars havde givet os koden til hele Natur-Energi hytten.

Næste dag kom dog, og det gjorde “månedens vigtigste møde også”, som Direktør Rasmus kalder det. Det er et møde hvor alle “afdelinger” i Natur-Energi samles for at briefe hinanden om hvad de hver især går og roder med. Det var her Mathias’ og min lille video skulle have sit første møde med resten af Natur-Energi godtfolket!

Inden fremvisningen satte Mathias og jeg dog en fed streg under at det var det første udkast og at det virkelig ikke var tænkt at det var min skingrer stemme der skulle speake den. Pyh. Modtagelsen vi og videoen fik, vil vi nok give 4 ud af 6. Der var en generel positiv stemning og massere af brugbarer idéer der kan arbejdes videre med. Bla. skaffer Direktør Rasmus os, hans gode speaker ven med en dyb stemme, så vi kan lave det rigtige lydspor. Det skal vi forhåbenligt sidst på måneden ned og indspille i Mathias’ brors studie her på Nørrebro. Derudover vil kommunikations Mikkel hjælpe os med at få skrevet et mere præcis og konkret manuskrift.

Alt i alt må man sige at både Mathias og jeg har lært en del nye ting under dette projekt med energi-vejen. Vi har begge lært nye programmer samt også låbnet op for hvor svært det kan være at skabe en præcis og målrettet kommunikation om noget som også er meget nyt for os selv, nemlig strøm.

I næste uge er det bloggen der skal kigges på!

Ps. I denne uge har vi også handlet ind sammen med Virksomhedssalg’s Christopher

This post was written by Bianca

Relevante artikler

• Natur-Energi i lydstudie (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Oldnordisk elmarked står i vejen for grønne forbrugere (0)
• Konceptudvikling for Energivejen (0)