Hvornår er noget grønt?

I dag kan man næsten ikke tænde fjernsynet uden at blive bombarderet med reklamer for benzinbiler, som kaldes miljøvenlige og grønne. Det er tit med reference til, at bilerne kan køre lidt længere på literen end ældre biler. Men bare fordi en bil kan køre X antal kilometer på en liter benzin, er den altså ikke miljøvenlig eller grøn.

Det her kan godt lyde som en hetz mod benzinbiler, men det er det ikke. Det er blot et opråb, om at en vare skal leve op til det, den bliver solgt på.

For ikke så længe siden blev der lavet regler for, hvornår et produkt kan kaldes et light-produkt, og på den samme måde er der behov for, at forbrugerne kan regne med de informationer, de eksempelvis får i bilreklamer.

På mange måder er inflationen i ord som ’miljøvenlig’, ’grøn’ og ’god for klimaet’ med til at vildlede forbrugerne i forhold til, hvad der i virkeligheden er grøn transport.

Alt skal ses i forhold til sine modsætninger, så skal man have lov til at kalde et transportmiddel grønt, skal det være, fordi det er væsentligt mindre miljøskadeligt end andre konkurrerende former for transport. Derfor kan elbiler være grønne, men benzinbiler kan simpelthen ikke kaldes grønne.

Det ville være fint, hvis Forbrugerombudsmanden valgte at reagere på nogle af de her bilreklamer og sætte en række standarder for, hvornår en bilproducent må kalde noget grønt.
Af: Jonas Bjørn Jensen
Læs flere indlæg fra ’Det Politiske Værksted’ og deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Relevante artikler



  1. Jesslyn on onsdag 30, 2010

    Knowledge wants to be free, just like these atrciles!

  2. vqclfmryx on onsdag 30, 2010

    khjvKF kfnhgrfuiybn

  3. arpakg on onsdag 30, 2010

    m6KcbE cluizatfczam