Når man fokuserer på grøn transport og miljøvenlighed helt generelt, er dit valg af energiselskab vigtigere end nogensinde.
Valget afgør, om din elbil er miljøvenlig.
I Danmark er der kørt i stilling til, at vi snart får rigtig let ved at købe og anvende de miljøvenlige elbiler.
Forskellige internationale kampagner f.eks. for den lækre Think City markedsfører el-bilerne på, at de er CO2-neutrale – ’Zero emissions’. Det er et faktum, at de ingen CO2 udleder i kørselssituationen, hvilket jo er fantastisk.
Jeg bliver rigtig, rigtig glad, når jeg ser danskere køre elbil. Det er et dejligt valg. Går vi bag facaden, kan det se noget anderledes ud.
At skaffe en elbil er ikke helt nok til at gøre en grøn indsats. Ja, el er ikke bare el. Du skal bruge grøn energi.
Den usynlige energi
Natur-Energi er Danmarks grønne energiselskab, der gør alt, hvad de kan, for at investere i og anvende grønne, vedvarende energikilder.
Ifølge Mikkel Brandrup, der er kommunikations- og presseansvarlig hos Natur-Energi, er en af de største udfordringer for elselskaberne i Danmark i dag at markedsføre elektricitet. Det skyldes blandt andet, at el ikke er en størrelse, man kan tage at føle på. El er ikke et produkt, man har i hænderne.
For danskerne er elektricitet usynlig – og ikke kun i den bogstavelige forstand. Vi er i øjeblikket for ligeglade med, hvor elektriciteten kommer fra.
Allerede nu er det vigtigt at tænke over, da den daglige husholdning naturligvis kræver en del energi. Men når først ”de sultne elbiler” for alvor slår igennem, får det endnu større betydning.
Så må energien altså ikke komme fra kulkraftværker, som det går meget langsomt med at komme væk fra.
Strømmen er jo den samme?
Den elektricitet, som kommer ud af kontakterne, når du skifter til klimavenlig strøm, er og bliver nøjagtigt den samme som tidligere.
Det kræver derfor, at vi danskere tror på ideen om investering i vedvarende energikilder fra i dag. Der skal flere vindmøller og vedvarende energianlæg til.
Uanset dit forbrug er valget afgørende for miljøet.
Af: Troels Kent Christensen






Det er stille herinde! Hvorfor ikke skrive en kommentar?