• Fået ene-undervisning i definitionen på watt, volt og ampere (jeg er fra gymnasiet MEGET sproglig og husker ærligt talt ikke meget fra mine naturfagstimer)
• Tjekket samtlige døre i opgangen på vores hovedkontor for at finde lyskontakten til lyset i elevatorskakten (for egentlig er der ikke rigtig behov for lys i hulrummet mellem betonen og elevatoren)
• Talt – og dét flere gange – samtlige lyskilder, excel’et mig frem til hvor mange vi kan slukke uden at skade øjnene og produktiviteten plus beregnet hvor mange kWh vi dermed sparer om året.

Generelt er vores lyskilder på kontoret forholdsvis energieffektive – og vi har fx ikke mange pærer eller lysstofrør, der bruger 50 watt eller derover. Det viste sig dog alligevel at vi kunne opnå en besparelse på næsten 6500 kWh blot ved at regulere lidt på antallet. Derudover opdagede vi, at de største strømslugere i forhold til vores lyskilder, er de helt almindelige skrivebordslamper hvoraf de fleste stadig bruger en gammeldags 40 eller 60 watts pære.

Og her startede så en større eftersøgning og udredning – for når man nu skal skifte de pærer ud, kan man jo ligeså godt forsøge at finde dem, der holder længst og er billigst i drift.

Derhjemme har jeg løbende skiftet mine glødepærer ud med almindelige sparepærer (lavenergipærer) og derfor startede jeg med at kigge på disse. De har en fin indkøbspris, men nogle af ulemperne ved dem jeg har derhjemme er, at de kan være lang tid om at tænde og at lyset kan være meget koldt og hvidt i det.

Yderligere eftersøgning og god hjælp fra vores interne it-afdeling som er meget dedikerede til energibesparelser, førte mig så frem til at kigge på LED pærer, som jeg ellers – helt fejlagtigt – troede kun kunne erstatte spots og lysstofrør og ikke også almindelige lamper med en E14 eller E27 fatning.

LED pærer er en elektrisk lampe, som anvender en faststof lyskilde af lysdiode-chips (ifølge wikipedia). Fordelene ved dem er bl.a., at de tænder med samme, bruger mindre strøm, har en længere levetid (nogle omkring 25.000 timer eller mere) og de senere år også har fået en stærkt forbedret lysstyrke.

Til gengæld er de dyre i indkøbspris og mange af dem er af dårlig kvalitet. For at LED pærer skal bibeholde deres lysstyrke og have en lang levetid skal lysdiode-chipsene være af god kvalitet og strømforsyningskomponenter skal afkøles tilstrækkeligt. I en EU-test fejlede 80 pct. af alle LED pærer, ifølge en artikel fra det svenske IT-blad, NyTeknik, så det er virkelig med at kigge sig for.

Det er efter længere tids research lykkedes os at finde de LED pærer vi vil indkøbe og uden at afsløre producenten, vil jeg dele mine erfaringer med andre, der måske er på samme mission.

Hvad vi bl.a. opdagede på vores mission for at finde de mest effektive pærer:

• Regn den reelle pris ud i forhold til både strømforbrug og levetid
• Være opmærksom på lysstyrke/lysstrøm. Det måles i Lumen (Lm) og en 40W glødepære er ca. 420 Lumen
• Farvegengivelse. For at have et behageligt lys, skal du være opmærksom på Ra. Ifølge et lovkrav fra Dansk Standard skal farvegengivelsen for kontor/klasselokale være minimum Ra80
• Farvetemperatur, måles i Kelvin (K). 2.700 K svarer til lysfarve som glødepærer
• Spredningen fra pæren. For at passe til en skrivebordslampe skal pæren have en spredning på min. 120 grader.
• Ikke alle LED pærer kan dæmpes. For os var det ikke et must, men det står på pakken om det er muligt.

This post was written by sofie

Relevante artikler

• No Related Post

Vaskemaskinen er jo et af de ømme punkter i forhold til mit private klimaregnskab. Og netop fordi den både bruger meget vand og strøm og sæbe (kemi), er jeg typen, der fylder den helt til renden og i øvrigt ikke anvender skyllemiddel, fordi det har jeg engang hørt skulle være skidt for miljøet (se fx her ).

Det har fungeret i en del år og jeg har gradvist vænnet mig til, at der kan være lidt vaskepulverpletter på det rene tøj og at cowboybukserne er pænt stive de første par gange jeg prøver at klemme mig ned i dem efter vask. Men så skete der jo det, at husstanden blev udvidet. Med en klimaskeptiker. Og autodidakt lean ekspert. I én og samme pakke.

Det influerede i første omgang primært på mit vaskemiljø ved at udvide antallet af vasketøjskurve fra to til fire. Én til sort, én til kulørt, én til hvidt og en til alt det over 60 grader; i nævnte rækkefølge. Det var sådan set fint nok og bortset fra at vi fik lidt mindre gulvplads, medførte det ingen større ændringer i husstanden.

I anden omgang blev der dog rykket ved hele mit regnskab, da min kæreste valgte, at en vask kunne bestå af to par cowboy bukser, tre T-shirts, 8 par sokker og (meget lidt) af min datters (meget lille) tøj.

Nu er det jo, at jeg nok bare skulle tie stille og bevare husfreden engang imellem. Men det gjorde jeg jo ikke. Så i stedet for at blive glad over, at der er en anden, der sætter vasketøj over, farer jeg helt i flint over mængden (eller rettere manglen på samme) af vasketøj i maskinen. Det rasler jo seriøst rundt derinde og det er vildt ineffektiv både i forhold til miljøet og antallet af gange jeg skal vaske på en uge, hvis der kun bliver sat halve vaske over.
Men klimaskeptikeren giver sig heller ikke. For mens jeg mener, hans vaskemetode er ineffektiv og dårlig for miljøet, mener han, at overfyldte maskiner giver allergi fordi sæben ikke vaskes ordentligt ud. Et rigtigt godt argument, målrettet småbarnsmoderen, der jo helst ikke vil være skyld i at barnet får røde knopper.

Hvis det ikke lige var for det med den overfyldte maskine… For er den fuld (som rigtigt mange anbefaler efterhånden) eller er den overfuld. Det bruger vi så en del tid på at diskutere indtil vi overgiver os til moderne teknologi og beslutter at nettet må bestemme graden af fuldhed. Dét maskinen kan indeholde i kilo, bliver det vi fremover putter i den. Fem kilo. Derfor inkluderer vaskeprocessen hjemme hos mig nu følgende faser. Fase 1) En stor hvid sæk hives frem. Fase 2) Ned i sækken med det snavsede tøj. Fase 3) Op på vægten med sæk og tøj. Fase 4) Sækkens indhold korrigeres med mere eller mindre tøj afhængigt af vægten. Fase 5) Egentlig vask kan påbegyndes med dertilhørende restfaser.

Og det er jo helt fjollet. Og det virker. Ved at tage diskussionen ud af følelsesområdet med allergi, miljøhensyn og ”jeg-føler-bare-dit-vandforbrug-er-alt-for-højt-i-forhold-til-antallet-af-sokker”-argumentationen er det faktisk lykkedes samlet set at opnå et renligt kompromis, hvor tøjet nok har lidt færre vaskepulverpletter og samtidig ikke et uoverstigeligt vandforbrug.

Her er en række tips om klimavenlig tøjvask fra diverse blade og hjemmesider:

Vask med omtanke

- Spring forvasken over
- Fyld altid maskinen helt op – men uden at overfylde. En hel maskine fuld er bedre end to halve. For at undgå dårlig lugt fra vaskemaskinen, skal du køre en koge-vask en gang om måneden. Lad også lågen til vaske-maskinen stå åben efter vask.
- Vask ved så lave temperaturer som muligt. Prøv fx 60° C frem for 90° C. Der kan spares 40-50% energi.
- Vær opmærksom på, at vaskemaskinen ikke skyller en stor del ubrugt vaskepulver ud sammen med spildevandet.
- Brug kompakte vaskepulvere og følg doseringsvejledningen

Vaskemidler kan fås som både vasketabs, som flydende vaskemiddel og som superkompakt, kompakt og traditionelt vaskepulver. Kompakte vaskepulvere indeholder mindre fyldstof og kræver mindre emballage. Vælg de superkompakte typer, vasketabs eller flydende vaskemiddel. De skal alle doseres ret lavt, og det skåner miljøet. Du bør undgå de traditionelle pulvere..

Brug de rigtige mængder ved at følge doseringsvejledningen på emballagen, – brug hverken mere eller mindre.

Tag hensyn til om vandet er blødt, middelhårdt eller hårdt, og dosér herefter. Spørg evt. kommunen eller det lokale vandværk om vandets hårdhedsgrad. Brug evt. hexafosfat (fra Matas) eller “Minus Kalk” til at blødgøre vandet. Det nedsætter forbruget af vaskemiddel. Gå uden om vaskemiddel med fosfater og optisk hvidt, det belaster vandmiljøet.

Brug to forskellige vaskepulvere

- Brug et vaskepulver uden blegemiddel til kulørt vask (color).
- Brug et vaskepulver med blegemiddel til hvidvask 60-90° C. (ultra)
- Eller brug color-vaskemiddel og tilsæt separat blegemiddel til hvidvask.

Undgå optisk hvidt, EDTA og fosfonat
Det er stoffer der kan medføre skadelige effekter i vandmiljøet. Ikke alle fosfonater er giftige, men det er ikke muligt at skelne mellem dem på deklarationen.

Undgå LAS
Producenterne skal ikke oplyse om hvorvidt LAS indgår i produktet. Stoffet skal kun deklareres under gruppen af anioniske tensider. Man kan derfor ikke vide, om LAS er i eller ej. LAS er en væsentlig belastning for miljøet. Vælg et vaskepulver uden LAS – se efter vaskepulveret under miljømærkede produkter.

Undgå skyllemiddel
Skyllemidler indeholder op til 30% kationiske tensider. De betragtes ofte som stoffer, der kan give problemer i vandmiljøet, da de kan være giftige for fisk og alger. Brug kun skyllemiddel til syntetiske stoffer, der giver problemer med statisk elektricitet. Skyllemidlet nedsætter sugeevnen – især for bomuldsstoffer. Det er derfor en dårlig idé at bruge skyllemiddel til fx karklude og håndklæder. Skyllemiddel kan erstattes med et par spiseskefulde husholdningseddike.

Vask ved 20ºC
Vaner er svære at gøre op med. Især forældre med småbørn er bekymrede for, om tøjet nu er helt rent. De nye koldtvandsvaskemidler er et effektivt supplement til almindeligt vaskepulver, men fx gylpeklude og stofbleer skal stadig vaskes ved 60°C.

Koldtvandsvaskepulver kan bruges helt ned til 20ºC
Ikke alle vaskemaskiner kan vaske ved 20ºC. Et uld- eller skåneprogram er ikke effektivt nok. Du skal bruge et normalt vaskeprogram, fx kulørtvask og kunne sænke temperaturen. Skal du have ny vaskemaskine så vælg en, hvor temperaturen kan indstilles uafhængigt af programvalg. Er tøjet meget beskidt, skal det helst vaskes på mindst 30 grader. Koldtvandsvaskepulver duer ikke til uld.

Spar på kogevaskene
Hvis du vasker ved så lave temperaturer som muligt, bruger du mindre energi. Kogevask er stort set overflødigt, da vaskemidler i vore dage meget effektive. Forbrugerstyrelsen anbefaler dog, at sengetøj, karklude, undertøj og håndklæder skal vaskes ved 60ºC for at komme husstøvmider og bakterier til livs.

This post was written by sofie

Relevante artikler

• No Related Post

Og apropos travlhed – Julen. Ja, så kom den og gik den. Nu er den overstået – og har det været en god Jul? For miljøet altså? Vi storforbruger her op til Jul, og det er virkelig svært at være den miljøbevidste mor og samtidig ikke lade det gå ud over julehyggen.

Først er der gaveindkøbene. Køber vi for mange? Og køber vi ting, vi ikke har brug for? Jeg skal ikke nævne navne, men jeg modtog da et par pakker fra nogen, som selvfølgelig ikke kunne byttes og som er endt i skraldespanden. Det vil da helt klart være mere miljøbevidst at holde sig til en ønskeseddel, eller i det mindste sørge for byttemærke!

Så er der indpakningen. Jeg kan altså godt lide at gøre pakkerne lidt flotte. Men flotte bånd og flot papir. Og gerne pakket ind i mange små pakker, frem for samlet til én stor pakke. (For det er nu aå sjovt at pakke ud). Min pap-svigermor genbruger indpakningspapiret fra år til år. Det er en rigtig fin idé, og en god måde at lære børnene om genbrug. Men også en smule fesent at pakke en pakke i slidt, krøllet/fedtet papir op, som man kan genkende fra de sidste 3 år. Og hun forsøgte ihærdigt at forklare min søn at pakke gaven laaaaangsomt ud, så papiret ikke gik i stykker: ”Forsigtigt Georg, ikke rive i papiret. Så kan vi nemlig bruge det igen”. Det var han så pænt ligeglad med….
Og hvad gør det egentlig i det store regnskab, at vi genbruger papiret, når vi så rejser tre mand til Bruxelles med fly for at aflevere pakkerne og udleder 546 kg CO2.

En ting, som min pap-svigermor har gjort, som jeg synes er en super idé, er, at hun anskaffede et juletræ med rod, som bliver plantet ud igen efter Jul. Det skal bare lige vandes engang imellem, men var rigtig fint.  En god måde at lære børnene om miljøbevidsthed.

Miljøbevidst forsøgte jeg også at være juleaften, så jeg insisterede på at sortere gavepapiret og genbruge det, der kunne genbruges. Det var altså svært at overskue! Jeg måtte pille alle julebåndene af al papiret og al plastik af kasserne. Og så står man der, højgravid, med kvalme og med hovedet begravet i en kæmpe bunke af gaveaffald. Så er man altså mest tilbøjelig til bare at give op. Jeg fik dog det hele sorteret og ud til affaldsspanden med ”pap og papir” skiltet. Dog mistede jeg lidt motivationen til at være genbrugsguru, da jeg åbnede låget og så skroget fra julegåsen ligge der øverst i pap-containeren.

Så alt i alt synes jeg, det er lidt svært at være miljøbevidst som jule-mor. Det kommer nemt til at blive på kompromis med hyggen. Men der er da få ting, jeg vil gøre til næste Jul:

- Få al pap og papir fra gaverne til genbrug (og briefe hele familien på, hvad der går under kategorien ”pap og papir”!)

- Få et juletræ med rod, som kan plantes ud igen (nogen, der ved, hvor man kan få sådan et? Jeg vil jo gerne have et, som går heeeelt op til loftet)

- Kun give gaver, som folk ønsker sig eller som kan byttes.

Og så kan det være, jeg har hjulpet bare en lille bitte smule til, at Julen ikke belaster miljøet al for meget…

Hvis du har flere idéer, så hører jeg meget gerne om dem.

This post was written by louise

Relevante artikler

• En tur langt ind i junglen (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Er det lovligt at købe Elskov? (0)
• Elcykler – bliver de en trussel? (0)

Efter at jeg i nogen tid har praktiseret som rådgiver og underviser i lavenergibyggeri, har jeg efterhånden hørt en del forskellige holdninger til emnet. Så jeg vil gerne starte min blog med at rydde ud i almindelige misforståelser om lavenergibyggeri.

De følgende er typiske misforståelser omkring lavenergibyggeri:

‘Det er dyre at bygge lavenergihuse, og investeringen kan ikke betale sig”.

- Det er min erfaring, at man kan bygge et passivhus til den samme pris som et almindeligt hus. For begge typer af huse varierer prisen afhængig af kvaliteten af materialerne, kompleksiteten af byggeriet, og den egnsdel hvor huset opføres. For eksempel kan et 180 m2 passivhus i Køge bygges for ca. kr. 14.000/m2 inkl. moms.

- Derudover skal man efterfølgende tage højde for, at et lavenergihus er meget billigere i drift end et almindeligt hus. Der kan laves flere niveauer af lavenergihuse, hvor nogle betaler sig bedre end andre. Min præference er Passivhuse, som kun bruger ca. 1/6-del af den energi et almindeligt hus bruge, selv hvis det opføres efter de nye skærpede lovkrav. Den løbende tilslutningsafgift til fjernvarmen er typisk mellem kr. 2.000 til 4.000 om året, hvorimod vedligeholdet på et varmepumpeanlæg med jord- og solvarme ligger på under kr. 1.000 om året.

- Varmeprisen er i gennemsnit steget med omkring 7% om året over de sidste mange år. Modsat er lånerenten p.t. rekordlav. Så det kan i det lange løb bedre betale sig at investere i energibesparende tiltag i stedet for fortsat at betale for en voksende varmeregning.

- Hvis du allerede har et hus som trænger til en renovering, er merudgiften for at opgradere til lavenergi typisk så lav, at den over en årrække kan betales alene ved besparelsen på varmeregningen.

- Hvis du ser på de samlede udgifter til boligen, hvor du medregner både afdrag, vedligehold og varmeregning, vil de fleste renoveringer med fordel kunne udføres som lavenergibyggerier. Alle nybyggerier kan økonomisk bedst betale sig som passivhuse.

- Et passivhus er opvarmet med el, hvilket er en energiform som kommer fra vedvarende energikilder (for eksempel sol og vind). Hvis man tror på, at vores energi i fremtiden kommer mere fra vedvarende energikilder og mindre fra fossile brændsler, er passivhuse fremtidssikrede hvad angår forsyningssikkerheden og kompatibilitet.

‘Lavenergihuse er indelukkede og ukomfortable’.

- Det er en misforståelse, at man ikke må åbne vinduerne, da et passivhus har lige så mange vinduer, der kan åbnes, som et almindeligt hus. Men fordi huset har et førsteklasses ventilationssystem, er luften så god, at du ikke behøver at åbne dit vindue for at få frisk luft, men kun for at høre fuglene synge eller kalde på børnene. Luften i et passivhus er ikke kun lige så god, men typisk bedre end luften udenfor, da der er filtre på luftindtaget, og fordi den støvede indeluft ventileres væk. Så allergikere og astmatikere har det ofte bedre inde i et passivhus end uden for.

- 50 % af energien i et passivhus kommer fra solen. Derfor har et passivhus typisk så mange/store glasvinduer, at man i dagtimerne ikke har brug for elektrisk belysning, hvilket yderligere er en energibesparelse. Du oplever faktisk vejret mere, men uden at det påvirker din komfort.

- Alle overflader i et passivhus er så varme, at du kan sidde med ryggen op ad dine store vinduer i stuen imens det fryser 10 grader uden for. Ruden er stadigvæk over 17 grader varm. Det skyldes, at luften på rudens inderside ikke afkøles. Dermed opstår der ikke kuldefald og træk. Derfor er det ikke nødvendigt at have radiatorer under vinduerne, så dem sparer vi væk.

- Ok, et passivhus kan føles lukket, fordi der ikke slipper meget lyd igennem. Men dette betragtes af mange som en fordel. Specielt af dem som bor op ad en trafikeret vej eller har en nabo, som slår græsset lidt for tidligt søndag morgen.

‘Væggene i et lavenergihus bliver dobbelt så tykke som i et almindeligt hus’.

- Det er en misforståelse, at væggene bliver dobbelt så tykke. Et passivhus kan let have vægge på blot 45 cm (puds, iso., letbeton, puds). Hvis man vil have tegl udvendig bliver væggen ca. 55 cm. Til sammenligning bliver en almindelig mur (tegl, iso., letbeton, puds) i dag bygget med en tykkelse på (11+22+10+puds=) 44 cm. Forskellen er konstruktionsopbygningen, materialevalget og lufttætheden.

Konklusionen er, at lavenergi (ikke nødvendigvis passivhuse) betaler sig – du sparer penge på de løbende udgifter, huset er mere komfortabelt og det er en langsigtet investering i miljøet. Så med at passivhus skåner du miljøet, du sparer penge, og du øger din komfort.

Selvfølgelig har materialevalget og reduktionen af materialeforbruget en meget stor betydning for den samlede miljøpåvirkning, men det kommer jeg ind på i et andet blogindlæg. I mellemtiden vil jeg appellere interesserede til at google bl.a. ”Cradle 2 Cradle”, for at læse lidt om idéer i denne retning.

Jeg håber at mange har lyst til at læse og kommentere dette indlæg, og ser derfor frem til en god dialog. Jeg beklager hvis det blev lidt langt.

De bedste hilsner
Anders V. Sonnichsen
arkitekt og passivhusdesigner
www.lavenergiarkitekterne.dk

This post was written by anders

Relevante artikler

• No Related Post

Så er den nye udgave af vores onlinemagasin, Energisk, ude. Denne gang er der blandt andet nyt fra Elskoven, hvor Jesper, der er grafiker hos Natur-Energi, og jeg har været ude og se på bæredygtig skovforvalting og bevarelse af regnskov sammen med Verdens Skove. Jesper har blandt andet lavet en flot video, som er med i magasinet. Den kan I også se på vores Youtube-kanal her

Vi er altid glade for respons, så gode råd og kommentarer modtages gerne.

Dog skal I vide, at vi ikke kommer til at sende magasinet ud i en printet version foreløbig, da det ville være for omkostningsfuldt. Måske engang i fremtiden – det håber jeg i hvert fald.

bh

Mikkel

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• Endelig kommer vindmøllerne… (0)
• En tur langt ind i junglen (0)
• Natur-Energi i Honduras (0)

Synlige forbedringer

Vi er kede af de dårlige oplevelser, vi påførte kunderne dengang. Derfor har vi arbejdet hårdt på at forbedre os, og i dag tre år senere er vi nået meget langt.

- Ventetiden ved opkald er nede på 1 minut og 20 sekunder i gennemsnit, mens mails besvares inden 48 timer
- Vi har de bedste bedømmelser fra kunder i elbranchen på Trustpilot
- Vi har styr på salgskanaler og udsendelse af regninger m.m. Eksempelvis har vi flere trin i vores tilmeldingsproces og er på vej til at blive E-mærket (Sikker nethandel).

Samlet set har Natur-Energi i dag nogle af branchens mest tilfredse kunder, men vi håber at blive endnu bedre. Vores mål er at tilbyde mere end blot én elregning.

Vores kunder gør én forskel

Tilbage i 2009 fik vi også kritik for vores produkter, da flere ikke mente, at de gjorde en forskel. Det forsvarede vi os imod dengang, og det gør vi fortsat. Siden vi startede vores grønne elselskab, har vi sammen med vores kunder opnået følgende:

- En investering på 5 mio. kr. i to nye vindmøller, der opstilles i Polen. Driftsoverskuddet geninvesteres i mere ny vedvarende energi, så vi skaber en ”snebold-effekt”. I 2011 investerer vi endnu flere penge i ny grøn energi
- Over 2 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med klimatilpasning for verdens fattigste
- Mere end 150.000 kroner til Verdens Skoves arbejde med bæredygtig skovforvaltning og bevarelse af regnskoven i Honduras.

De resultater er vi stolte af, men vi forventer at opnå endnu mere i årerne fremover.

Vi lærte meget af den første tid, hvor vi begik fejl og blev straffet for dem. Vi håber, at potentielle kunder og andre, der overvejer at samarbejde med os, fremover vil også vil skele til nutiden og ikke kun se på, hvad der sket tilbage i 2009.

This post was written by Tina

Jeg arbejder med marketing her hos Natur-Energi. I min blog vil jeg give mit bud på, hvordan man kan gøre sin hverdag mere klimavenlig igennem nogle små nemme tiltag – skridt for skridt. Jeg vil inddrage min egen hverdag som eksempel. For mig er det nemlig ikke blot et job, men også et personligt engagement. Så hvis I derude sidder inde med tips eller gode idéer, som jeg skal prøve, så tøv ikke med at smide en kommentar! Jo flere klimavenlige råd jo bedre.

Relevante artikler

• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)
• Forbrugerne dumper elmarkedet (0)
• Natur-Energi i Honduras (0)
• Endelig kommer vindmøllerne… (0)

Efter at have besøgt et par skovlandbrug og set alt fra hjemmelavet gødning til afgrøder som bananer, majs, yuka og kaffe, kørte vi mod den lille bjerglandsby Paletales, der ligger i over 1000 meters højde. Køreturen dertil tog et par timer i komplet mørke og gik bare op, op og op, mens bilen dansede fra side til side.

Paletales er en meget lille by, der hverken har rindende vand, elektricitet(heller ikke af den grønne slags;)) eller gas(se billedet længere nede). Her bor en del af de skovbønder, som forvalter regnskoven og forsøger at sikre den mod fremrykkende landbrug og illegal hugst.

I Paletales lagde vi os til at sove på et par medbragte madrasser, efter at være blevet bespist af Dona Emerita, en sød lokal enke af en afdød skovbonde, i næsten total mørke. Omgivelserne var så mørke, at jeg må indrømme, jeg ikke for alvor vidste, hvordan omgivelserne så ud, og hvad der ventede næste morgen. Derfor var det også en fantastisk oplevelse at stå op kl. 6 til en bjergrig udsigt, der næppe findes smukkere, og samtidig se den lille bjergby med over 100 indbyggere, jeg aftenen forinden havde troet kun bestod af tre-fire huse.

Til fods, til hest og i skoven

Vi forlod hurtigt Paletales for at bevæge os længere op i skoven til de områder, skovbønderne forvalter. Turen foregik til fods med enkelte hvil på en af de tre medbragte heste, og var ekstremt strabadserende, da den såkaldte ”sti” mest af alt var en rute, der var gået lidt til med slidte gummistøvler og hakket ud med macheter. Jeg blev derfor hurtigt klar over, at bæredygtig skovforvaltning er en meget slidsom måde at bedrive skovarbejde på – også en del hårdere end bare at fælde den skov, der står nærmest. Det kunne jeg forestille mig sker, når træerne fældes illegalt;-)

Undervejs spurgte jeg til de mange træer, der havde en form for mærke malet på stammen – typisk rødt. Det er den metode, skovbønderne bruger til at sikre, at der kun bliver fældet enkelte træer af de forskellige sorter ad gangen i hvert område. Effekten er, at skovdækket består, da skoven reproducere sig selv, når der kan gå mere end 20 år, før der igen fældes træer af den sort i området. Det er vist det, man kalder moderne regnskovsbevarelseJ

At bevare regnskoven med en motorsav

Et par timers gang senere befandt vi os ved det træ, der skulle skæres op for senere at blive transporteret ned til landsbyen – enten på heste eller på skulderne af nogle hårdføre skovbønder. Først fik vi dog lige et glas “junglejuice”, hvilket egentlig bare var Pepsi – eller Pexi, som honduranerne insisterer på at kalde det:-) Helt derude, langt inde i regnskoven, gik skovbønderne i gang med at skære træet op med en motorsav, de i øvrigt havde båret hele vejen gennem det uvejsomme terræn. I mine øjne er de intet mindre end kunstnere med sådan et redskab, og de fik da også hurtigt skåret træet til i nogle planker, så det kunne bæres ud af skoven.

Mens Jesper tog et hav af billeder, og jeg spurgte ind til arbejdet, begyndte skyerne at trække sig sammen til det daglige regnskyl. Derfor var det heldigt, at de nåede at blive færdige med træet, og vi fik vores interview med en skovbonde, der havde haft travlt med saven, inden at regnen begyndte at sile ned.

Det var en hård tur tilbage til landsbyen, men jeg var i glimrende humør. Vi havde haft en spændende dag og set nogle sider af regnskoven og de mennesker, der lever i den, som de færreste har mulighed for at opleve.

På vej ned sendte jeg også en kærlig tanke til alle jer, der støtter dette projekt, som både bidrager til at bevare regnskoven og til at give nogle virkelig fattige mennesker et levebrød. Jeg håber, at min blog og alt det materiale, Jesper og jeg tager med hjem, vil give jer lidt til gengæld for den hjælp, I giver os, Verdens Skove og de mennesker i Paletales og omegn, der har behov for den.

Mange hilsner

Mikkel

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• Natur-Energi i Honduras (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)

Skovlandbrug handler om at sikre de lokale en indtægt via salg og/eller mulighed for at blive så godt som selvforsynende – det er lidt forskelligt alt efter hvilke afgrøder, der er tale om. De små brug er en god ide i forhold til regnskovsbevarelse, da bønderne på den måde ikke presses til at fælde skoven illegalt. Men indrømmet: Det lyder lidt mærkeligt, at vi støtter skovlandbrug, når udvidelse af landbrug netop er årsag til fældning af regnskov.

Selve skovlandbrugene ligger på skrænterne op langs bjergene, så det er ikke ligefrem let at bevæge sig rundt. Om ikke andet er det en fantastisk oplevelse at gå på en skråning med udsigt overfor skovdækkede bjerge, hvis toppe når så højt op, at de bryder skyerne.

På turen så vi blandt andet, hvordan der dyrkes kaffe. Det smarte er, at kaffe er en skyggeplante, og derfor kan der samtidig plantes træer omkring. Det sikrer en slags skovdække, selvom det selvfølgelig ikke er ”The Real Deal”. Skovlandbrugene kombinerer typisk også forskellige afgrøder – såsom maj, bananer mm. Det er en god ide, da de holder hinandens skadedyr væk og holder på næringen. Alt i alt giver det bønderne et større udbytte af deres jord, hvilket de tydeligvis også var meget tilfredse med.

Samtidig er det virkelig dejligt, at de organiserede grupper af bønder kan oplære hinanden, så den nye viden om jordbrug bliver givet videre til flere. Efter dagen var jeg i hvert ikke i tvivl om, at skovlandbrug er en meget væsentlig komponent i arbejdet med at bevare skoven.

En lille sjov detalje: Den lokale agronom, der arbejder på projektet, ved tydeligvis en masse om landbrug og træner blandt andet de lokale. Men det er forfærdeligt morsomt, at agronomer og folk, der ved meget om natur og afgrøder, altid konstant roder i og spiser af naturen, mens de forcerer den. De får Søren Ryge til at ligne en usikker “byrotte” på skovtur;-)

Bedste hilsner

Mikkel

Ps: Det er Jesper, der har taget billederne, og det er overtegnede med den hvide kasket på topbilledet

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• En tur langt ind i junglen (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)
• Natur-Energi i Honduras (0)
• Endelig kommer vindmøllerne… (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)

Med mig har jeg taget Jesper, der er grafiker og fotograf hos Natur-Energi, så vi kan tage en masse billeder og video med hjem. Målet er, at I i den kommende tid kan læse meget mere om, hvordan projektet skrider frem, og om de fattige mennesker, der kæmper med den tunge opgave, det er at bevare regnskoven og samtidig opnå bedre levevilkår. Jeg håber, I vil synes om det.

Turen til Honduras har været lang og hård – fra København til London over Miami til lufthavnen i San Pedro Sula, der er den næststørste by i Honduras. Herfra er vi taget til La Ceiba, der er en handelsby i det nordlige Honduras. Her overnatter vi, inden turen går til regnskoven – eller bredbladet skov, som de kalder den hernede.

I de kommende dage tager vi til området nær Olanchito og ser på små skovlandbrug, der skal sikre, at skovbønderne kan blive så tæt på selvforsynende som muligt, og med langt ind i regnskoven for at se en opskæring af et fældet træ. Til sidst skal vi se den nye trælast, som skovgrupperne er ved at opbygge. Trælasten skal sikre, at de lokale kan levere træ i de ”rigtige” størrelser, så de kan sælge det til kræsne købere som eksempelvis os derhjemme;-)

Jeg håber, I vil følge med her på bloggen.

Energiske hilsner

Mikkel

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• En tur langt ind i junglen (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)
• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)

Folkene herinde har bestræbt sig på at finde et projekt i Danmark, men efter at have gransket mulighederne, har vi måtte sande, at det ikke giver mening at investere i vedvarende energi her i landet. Projekterne er få, ofte meget dyre og næsten altid virkelig svære at blive en del af, hvis ikke man ikke bor i lokalområdet. Dertil kommer de kommunale udfordringer omkring planlovgivning osv.. Derfor kan jeg afsløre, at vi er rykket til et andet EU-land.

Jeg og resten af Natur-Energi er interesserede i, at vindmøllerne giver et pænt overskud, så vi ikke bare sender pengene ned i et ”sort hul”, og her er andre europæiske lande langt mere attraktive. Det er vores forpligtelse overfor jer, da driftsoverskuddet fra møllerne bliver geninvesteret i mere ny grøn energi.  Som bekendt er det miljøet – og ikke os som virksomhed, der får glæde af afkastet fra de nye vindmøller.

Siden Natur-Energi startede op i 2009, har vi samlet midler ind til ny vedvarende energi. Det har været en lang proces, fra vi sad få mennesker omkring et bord på et kontorhotel i København, men nu har vi nået den første milepæl – vores første investering i ny grøn energi på vegne af alle jer, der har støttet os.

Tak er et fattigt ord. Vi er dybt taknemmelige for opbakningen. Det har været afgørende.

Vi sender naturligvis mere info, billeder mm. ud, når vi er klar til at fortælle mere.

Alt vel

Mikkel

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

• State of the union: Det ”frie” elmarked er dødt (0)
• Oldnordisk elmarked står i vejen for grønne forbrugere (0)
• Tak for 2010 – fra alle os til jer, der gør en forskel (0)
• Ny udgave af Energisk fra Natur-Energi (0)
• Kan skovlandbrug bevare regnskov? (0)