Natur-Energi's grønne blog om klima og vedvarende energi » Klimadebatten

Endelig kommer vindmøllerne…

Mikkel — Mon, 07 Mar 2011 08:59:03 +0000

”Det ender altid med en vindmølle”. Sådan kunne en Natur-Energisk omskrivning af det kendte ordsprog om brudekjoler lyde. I hvert fald har vi valgt at lægge vores første investering i vindmøller, og om et par uger er vi klar til at fortælle hele historien. Med andre ord er dette blot en lille teaser:-)

Folkene herinde har bestræbt sig på at finde et projekt i Danmark, men efter at have gransket mulighederne, har vi måtte sande, at det ikke giver mening at investere i vedvarende energi her i landet. Projekterne er få, ofte meget dyre og næsten altid virkelig svære at blive en del af, hvis ikke man ikke bor i lokalområdet. Dertil kommer de kommunale udfordringer omkring planlovgivning osv.. Derfor kan jeg afsløre, at vi er rykket til et andet EU-land.

Jeg og resten af Natur-Energi er interesserede i, at vindmøllerne giver et pænt overskud, så vi ikke bare sender pengene ned i et ”sort hul”, og her er andre europæiske lande langt mere attraktive. Det er vores forpligtelse overfor jer, da driftsoverskuddet fra møllerne bliver geninvesteret i mere ny grøn energi. Som bekendt er det miljøet – og ikke os som virksomhed, der får glæde af afkastet fra de nye vindmøller.

Siden Natur-Energi startede op i 2009, har vi samlet midler ind til ny vedvarende energi. Det har været en lang proces, fra vi sad få mennesker omkring et bord på et kontorhotel i København, men nu har vi nået den første milepæl – vores første investering i ny grøn energi på vegne af alle jer, der har støttet os.

Tak er et fattigt ord. Vi er dybt taknemmelige for opbakningen. Det har været afgørende.

Vi sender naturligvis mere info, billeder mm. ud, når vi er klar til at fortælle mere.

Alt vel

Mikkel

This post was written by Mikkel

Hej! Jeg hedder Mikkel og arbejder med kommunikation og presse hos Natur-Energi. Min ide er at bruge bloggen til at fortælle lidt om nye grønne tiltag – både dem vi selv sætter i søen, og de andre mennesker, virksomheder og organisationer hiver op af hatten. Jeg vil naturligvis primært fokusere på sammenhængen mellem klima og energi, men mon ikke jeg også kan finde plads til andre grønne emner i ny og næ. Mit håber er, at jeg kan gøre klima og energi mindre kompliceret for mennesker, der ikke er beskæftiger sig med det til daglig - formentlig de fleste – og gøre det spændende at gøre en forskel. Derfor vil jeg også blogge mere om konkrete handlemuligheder end nye, forbedrede vindturbiner. I øvrigt er det altid sjovere at følges ad, så del endelig jeres tanker med mig.

Relevante artikler

Afgiftsfritagelsen på elbiler er utilstrækkelig

klimabloggen — Tue, 09 Nov 2010 11:26:12 +0000

Danmark skal, som Klimakommissionen har anbefalet, være foregangsland i at omstille energisektoren fra værende fossildrevet til bæredygtig. Det gælder også transportsektoren. Kommissionens anbefaling om afgiftsfritagelse på 100.000 elbiler i Danmark er genial, men vi skal være langt mere fremme i skoene med økonomisk støtte til grøn persontransport. Der er eksempelvis op til 50.000 kroners forskel på, om du køber en elbil i Danmark eller England.

Klimakommissionen har i sin rapport i større udstrækning undladt at fokusere på kollektiv transport, cykling og gang, hvilket i sig selv er ret kritisk.

Men når man så fokuserer på biltransporten, er det godt med anbefalingerne om, at 100.000 elbiler fritages for afgift, for det er ikke noget nyt, at Danmark er et af de lande, hvor det er dyrest at købe bil. Regeringen har fritaget elbiler for afgifter til 2015, men anbefalingerne siger 2020.

Med det skulle man mene, at det bare er om at komme i gang, men prismæssigt er det desværre ikke så ligetil. Der er sket nogle bemærkelsesværdige, økonomiske ændringer siden starten af 2010, hvor fritagelsen blev forlænget med yderligere tre år.

Nye regler på markedet

Elbilmarkedet er gennem året blevet mere kompliceret end tidligere.
Renault smed i oktober en prisbombe i kraft af lovningen om at sælge elbilen Renault Fluence i Danmark fra 205.000 kr. med hele molevitten.

Svaret er masseproduktion og vel også den satsning, at finanserne kan hives ind fra et andet sted – muligvis de konventionelle biler finansielt kan bistå den satsning.

Men hvad så med producenter, hvis økonomiske satsning på elbiler er koncentreret om specifikke modeller? Dvs. at elbilmodellerne kan klare en indtægt i sig selv og blive en succes uden at trække på øvrige bilkollektioners økonomi i en virksomhed.

Et dansk tilskud

Nissan Leaf er elbilen(se billede), som med stor sandsynlighed kommer på markedet i Danmark i sommeren 2011, med mange prismæssige fordele, hvis man bor i et i land, hvor man kan få økonomisk støtte fra staten.

I Storbritannien kommer den til at koste omkring 243.000 kr. netop af den årsag. Og i Danmark samt mange andre EU-lande bliver prisen lige omkring 293.000 kr.

Hvordan i alverden skal den lille bil konkurrere med Renault Fluence til den pris?

Hvorfor gør Nissan ikke som Renault? Trækker pengene fra hele linjen i virksomheden, indtil elbilerne økonomisk er klar til at stå på egne hjul?

Fordi nogle virksomheder udelukkende specialiserer sig i at producere gode, grønne biler og ikke har andre indtægter end fra elbilmodellerne. Satsningen er udelukkende elbiler, og der kan det prismæssigt blive rigtig svært at konkurrere med større producenter.

Derfor må man nødvendigvis gøre forskel på, hvilke modeller der kan og skal støttes, for at alle elbiler kan ramme markedet.

En undersøgelse, TV 2 har foretaget blandt læserne af artiklen ’Nissan klar med lynhurtig elbil’, viser, at 88 % (ud af 895 stemmer) mener, at elbiler bør få tilskud i Danmark.

Markedskræfterne sat ud af spil?

Er det så urimeligt over for Renault og for hele modellen af markedskræfter, at biler som Nissan Leaf får mange tusinde kroner i medvind fra staten eller kommuner, når en dansker køber den?

Det bliver en meget politisk præget fase, indtil elbilbatterierne kan produceres til fordelagtige priser, hvor alle kan være med. Men indtil da må man erkende, det er til klimaets bedste at få elbilerne udbredt med de kunstige påvirkninger.

Og så er der er en grund til, at afgifter og støtteordninger er tidsbegrænsede med det håb om, at de kan stå stærkt og selvstændigt på markedet om ganske få år.

Danmark kan gøre mere

Der er mange andre perspektiver i at få elbilerne på markedet end de økonomiske, men prismæssigt skal man åbne øjnene på danskerne med en gulerod. Elbilerne skal kunne konkurrere med de konventionelle, brændstofdrevne biler.

Det er naturligvis en individuel sag, om myndighederne vil give støtte til grøn biltransport.

Men Danmark skal i gang med at støtte køb af elbiler gennem andet end afgiftsfritagelser, hvis vi skal vise os som foregangsland på transportområdet, så vi får en grønnere verden at leve i.

Deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Af: Troels Kent Christensen, Klimabloggen.dk

This post was written by klimabloggen

Klimabloggen.dk er et site med aktuelle blogindlæg om grøn transport. Bloggen skrives af Troels, Andreas og Jonas. Det primære formål er at debattere, hvordan grøn transport kan og bør være i Danmark. Med din viden og dine transport-erfaringer kan det på længere sigt være muligt at blive klogere på, hvordan vi som forbrugere mener, at grøn transport kan og bør være i Danmark. Klimabloggen.dk gæsteblogger på Natur-Energis blog, men på klimabloggens eget site kan du finde endnu flere indlæg om grøn transport. www.klimabloggen.dk

Relevante artikler

No Related Post

Elafgifter kan skubbe energisektoren i den grønne retning

Rasmus Christensen — Tue, 12 Oct 2010 07:38:58 +0000

De seneste uger har der været heftig debat om, hvorvidt de høje energiafgifter skader konkurrenceevnen og presser danske virksomheder til udlandet – og tonen er ikke blevet mildere, efter at Klimakommissionens anbefalede højere afgifter. Debatten blev kickstartet af en analyse fra DI og blev siden fulgt op adskillige politiske partier, der enten ønskede at bibeholde energiafgifternes nuværende niveau eller nedsætte det markant.

Men i stedet for bare at sænke energiafgifterne generelt og gøre det mindre attraktivt at spare på strømmen, eller hæve dem og gøre det endnu dyrere at bruge strøm, bør vi bruge afgifterne til at give den grønne omstilling et skub nedefra.

Det kan gøres relativt simpelt ved at differentiere afgifterne på strøm, så det bedre kan betale sig for virksomheder og forbrugere at bidrage til løse de store udfordringer, vi står over for. Den bedste måde at gøre det på er at sænke afgifterne for strømprodukter, der sikrer investeringer i ny vedvarende energi(VE) – både for virksomheder og forbrugere.

Forbruger- og erhvervsdreven udbygning

Differentierede elafgifter vil give et incitament til at vælge vedvarende energi til og ”kulstrøm” fra. Ideen er langt fra ny, og vi er allerede i færd med at bruge det samme instrument i forhold til el-bilerne. Her er argumentet, at lavere afgifter vil få flere til at vælge den traditionelle bil fra til fordel for en elektrisk en af slagsen og dermed bidrage til en grønnere dansk bilpark. Hvis antagelsen er korrekt, er der store perspektiver i at prøve det samme redskab på elmarkedet, hvor forsøget kan gøres i fuld skala.

For det første kan virksomheder, der vælger grønne produkter, forbedre deres konkurrenceevne og godskrive investeringerne i deres grønne regnskab.

For det andet inddrages forbrugerne og virksomhederne i udbygningen af vedvarende energi, hvilket giver mulighed for et større ejerskab til omstillingen af energisektoren.

Og for det tredje vil Danmark være i stand til at opfylde de nationale mål for andelen af VE hurtigere – hvilket i øvrigt giver mulighed for endnu mere ambitiøse mål. Alt i alt kan et forsøg med differentierede afgifter være den ”gulerod”, der sikrer, at den grønne omstilling ikke blot bliver trukket ned over hovedet på forbrugere og virksomheder.

Danmark har i forvejen med afstand de højeste afgifter på strøm i Europa, og afgifterne er i vidt omfang snarere almindelige skatter end midler, der nedsætter Danmarks klimapåvirkning. Derfor bør der være råderum til at gøre et forsøg, der kan give os ny viden, om forbrugere og virksomheders vilje til at vælge grønt.

Det er forsøget værd

I dag er betaler vi det samme i energiafgifter, uanset om vi køber et grønt eller et traditionelt ”sort” produkt. Hvis vi nedsætter afgifterne for reelle grønne strømprodukter med et par ører per kilowatttime, vil vi kunne se, hvordan et mindre økonomisk incitament påvirker viljen til at handle klimavenligt.

Den samlede omkostning for statskassen vil være begrænset på kort sigt, mens den øgede viden og investeringerne i ny VE vil være en stor gevinst.

I dag er det kun en meget lille del af elafgifterne, der er øremærket til ny vedvarende energi eller energispareinitiativer. Det åbner muligheden for at bruge afgiftsinstrumentet offensivt. Hvis vi er heldige vil virksomheder og forbrugere bidrage aktivt til en grønnere energiforsyning, mens vi i værste fald vil opleve, at der ikke sker noget som helst – hverken i forhold til vedvarende energi eller statens indtægter via elafgifterne. Det er forsøget værd.

This post was written by Rasmus Christensen

Relevante artikler

No Related Post

Oldnordisk elmarked står i vejen for grønne forbrugere

Rasmus Christensen — Tue, 07 Sep 2010 08:37:29 +0000

Danskerne er klar til at betale mere for strøm, hvis den er produceret på vedvarende energikilder. Det viste en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut, som Børsen bragte den 13. august. Faktisk svarede hele 79 procent af danskerne, at de er parate til at betale en merpris for grøn strøm. Men selvom elmarkedet har været liberaliseret siden 2003, skifter kun meget få deres traditionelle elprodukt ud med et grønt et af slagsen, der kan bidrage til ny vedvarende energi.

Årsagen er ligetil. Det danske elmarked er fyldt med barrierer, der gør det vanskeligt for forbrugerne at skifte selskab og produkt. Hvis vi ikke skal tabe de klimavenlige forbrugeres engagement på gulvet, er det nødvendigt at få gjort op med de oldnordiske tilstande i branchen.

Én ydelse – to regninger

Det største problem er i dag, at når en elforbruger skifter selskab, bliver regningen delt i to; én fra det lokale elnetselskab, der ejer ledningerne i området og opkræver udgifter til transport, statslige afgifter mm., og én fra elhandelsselskabet – som i øvrigt er det selskab, forbrugeren kan skifte ud – der står for selve strømmen og de grønne produkter. Det er indlysende generende for forbrugerne at skulle forholde sig til to elregninger for én ydelse – særligt når de færreste i forvejen forstår den ene, de plejer at modtage. Allerede i dag er ca. 80 procent af de kundehenvendelser, vi modtager, relateret til problematikken, ligesom en stor del af de kunder, der afmelder deres grønne produkt, angiver de to regninger som årsag. På den måde bremser de to regninger vejen mod en forbrugerdrevet grønnere energiforsyning.

De fleste mennesker har aldrig skiftet elselskab og køber derfor traditionel ”kulstrøm” fra deres lokale elselskab, der ofte både har net- og handelsafdeling og således kun sender en elregning. Problemet er, at det lokale selskab allerede ”ejer” kunden og derfor ikke har incitament til at tilbyde et reelt grønt produkt. Det tilbud kommer typisk fra konkurrerende selskaber.

Politikere og branche må i arbejdstøjet

Løsningen findes og er allerede indført i Holland. Den hedder samfakturering og indebærer, at handelselskabet opkræver hele elregningen og derefter betaler netselskabet. Det har senest været oppe at vende i begyndelsen af april, da de Konservatives energiordfører, Jakob Axel Nielsen, foreslog en lovstramning. Svaret fra branchen lød dengang, at muligheden allerede eksisterer, hvis blot de enkelte selskaber laver indbyrdes aftaler.

Det lyder jo fint, men udfordringen er, at elnetselskaberne kræver, at elhandelselskaberne stiller en bankgaranti i tilfælde af konkurs. I praksis betyder det, at nystartede og små selskaber skal kunne fremvise flere hundrede millioner kroner i sikkerhed, og at de store traditionelle selskaber, der i sin tid fik ”foræret” de lokale kunder, også er de eneste, der kan tilbyde forbrugerne én regning. Politikerne og branchen bør hurtigst muligt løse problemet. Et oplagt bud er at lade en offentlig aktør som Energinet stille sikkerheden mod at få indsigt i de enkelte elhandelsselskabers økonomi og her ud fra afgøre, hvilke der må tilbyde samfakturering.

Hvis bare halvdelen af de danskere, der ifølge undersøgelsen er klar til at betale mere for vedvarende energi, gør alvor af udmeldingen, kan de bidrage med et signifikant momentum for en grønnere energiforsyning. Men det kræver, at vi fjerner de barrierer, der spærrer vejen for dem.

Indlægget har også været publiceret på Altinget.dk

This post was written by Rasmus Christensen

Relevante artikler

Grønne kampagner og egne handlinger – virker de på miljøet?

klimabloggen — Tue, 31 Aug 2010 08:20:59 +0000

Jeg får ofte den der: ”Jamen Troels, virker alle de grønne ting så, hvis jeg nu skaffer en elbil, kører med bus eller cykler?”

Man må ikke være i tvivl. Dine handlinger virker med garanti! Spørgsmålet er, hvor man personligt vil have de gode handlinger til at virke.

Sidste weekend gjorde en god ven mig opmærksom på en kronik, Bjørn Lomborg skrev i Politiken om, at uanset hvor meget man som individuel forbruger imødekommer grønne kampagners budskaber om at være gode mod miljøet, eksempelvis gennem transportadfærd, så vil det klimapolitisk ikke betyde noget:

”Kampagnerne fortæller os, at hvis vi husker at slukke lyset, tage cyklen og spise mindre kød, så går det nok. I sig selv fornuftige råd, men klimapolitisk gør de ingen forskel.”

Klimabloggen.dk er jo et sted, hvor vi debatterer på konstruktiv vis, selvom jeg meget pænt sagt kom op af stolen, da jeg læste kronikken – så her kommer et lille tilskud til klimadebatten og et wake-up call til os alle.

Et nødvendigt gennembrud?

Lomborg kan have ret i, at der skal nye innovative gennembrud til inden for energiforskning, for at det har kæmpe indflydelse på den globale opvarmning. Men at forbrugerindsatser ikke hjælper noget, er ikke tilfældet.

Man kan som forbrugere gøre en stor forskel i form af valg og indsats allerede nu og faktisk lægge fundamentet for et innovativt gennembrud. Små investeringer og indsatser er og bliver store.

Den gode energi

Det kræver i øjeblikket et engagement at være miljøvenlig. Ikke mindst kræver det tillid. Tillid til at et produkt og en virksomhed er miljøvenlig og også udvikler med henblik på at være det.

Energivenlige løsninger som resultat af ny forskning vil i stor udstrækning hænge på energiudbyderne, da de bliver ansvarlige for at implementere og videretransportere nye energiformer til husholdningerne. Så det er blandt andre ting allerede nu vigtigt, hvilket energiselskab du har. Både fordi erhvervsaktørerne bag handler forskelligt, og fordi du er med til at støtte en god sag og gøde jorden.

På det mere individuelle plan er der ingen grund til at sidde i stuerne på et gennembrud, for at det kan betale sig at være miljøvenlig. Det skal ske allerede nu. Det er et faktum, at du eksempelvis med en elbil, selvom den bliver ladet op på energi fra kulkraftværker, reducerer CO2-udslippet, og du er med til at føre verden væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer.

Ydermere vil forbrugermæssige handlinger, som nogle mener ikke gør den store forskel, senere udgøre en kæmpe forskel, hvis man som forbruger allerede nu benytter sig at de mange miljøvenlige løsninger og tilbud. En og samme elbil vil både nu og her udgøre en stor forskel samt en potentiel indsats over for miljøet.

Motivation og omstilling

Jeg mener ikke, der er den store forskel mellem B2B og B2C i forhold til det at adfærdsændre, da det er de samme mennesker, der skal være motiverede for bestemte energivenlige handlinger.

Hvis ikke motivationen for at ændre adfærd er der over hele linjen, er det også svært at omstrukturere, når først de vedvarende, nye energiløsninger i stor udstrækning er der. De miljøvenlige reaktioner skal smitte, og derfor må man ikke være ligeglad, indtil der findes én ny energiøkonomisk løsning, der skal redde kloden. Der er mange løsninger allerede nu.

Med dette vil jeg skyde Klimabloggen.dk’s efterårssæson i gang og opfordre dig til at tænke over, hvordan du nu og her kan gøre hverdagen lidt mere miljøvenlig eksempelvis gennem dit energiforbrug – men også potentielt set.

Har du kommentarer til artiklen, så kom endelig med dem.

Deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Af: Troels Kent Christensen, Ansvarshavende redaktør for Klimabloggen.dk

This post was written by klimabloggen

Relevante artikler

No Related Post

Det kører ikke på skinner

klimabloggen — Tue, 15 Jun 2010 07:43:56 +0000

Det er med IC4-togenes indtil videre begrænsede succes in mente, at jeg vil begive mig ud i beskrivelsen af et rigtigt spændende og nyt togprojekt. Det interessante ved Tubular Rail er nemlig, at sveller og skinner er skiftet ud med store fremtidsagtige rør, som toget skydes igennem.

Princippet er lidt det samme som på rutsjebanerne i Tivoli, på Bakken og lignende forlystelsesparker rundt omkring. Indeni rørene sidder elmotorer, som holder nogle hjul på indersiden af selve røret i gang og skaber fremdrift for toget. Test og beregninger vurderer togkonceptets topfart til at kunne nå op på 240 km/t.

Togets natur gør det ifølge dets amerikanske opfinder Robert Pulliam egnet til to ting. Enten til bykørsel med mange stationer, eller også som højhastighedstog på lange lige strækninger. Det kører ikke lige så hurtigt som nuværende højhastighedstog – til gengæld skulle det være billigere at anlægge i forhold til traditionel togdrift.

Når toget skal dreje, sker det imidlertid forholdsvist omstændigt. Rørene kan opstilles således, at toget kan ’vrides’ rundt i en blød kurve. Skal det dreje skarpt, er det nødt til at køre ind i en slags karrusel, som så vender det de grader, der skal bruges, for at det kan fortsætte i den nye retning.

Indtil videre er ingeniørerne ikke støt på de store forhindringer, men der mangler stadig en del test, før Tubular Rail kan blive mere end science fiction. Man tør næsten ikke tænke på, hvordan Banedanmark ville håndtere den slags skinnevedligeholdelse.

Læs flere indlæg, og deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Af: Andreas Eliasen

This post was written by klimabloggen

Relevante artikler

Er klimaet ikke længere trendy?

Mikkel — Thu, 27 May 2010 09:55:11 +0000

Spørgsmålet poppede op i mine tanker, efter jeg havde læst artiklen ”Klimaet storhedstid er ovre i denne omgang” i Kristeligt Dagblad.

I artiklen udtaler fremtidsforskeren – en slags moderne spåkone, tror jeg – Jesper Bo Jensen, at “det hænger blandt andet sammen med, at når trendsætterne opdager, at alle andre også går ind for at gøre noget for klimaet, så begynder de at finde på noget nyt. Hvis man opfatter sig selv som anderledes og nyskabende, er der jo ingen fidus i, at alle er enige med en”

Til trods for det kuriøse fænomen, at en fremtidsforsker udtaler sig om en dagsorden, der allerede findes, må jeg indrømme, at den slags udtalelser støder mig en smule. For er en vigtig samfundsudfordring som klimaforandringerne et modefænomen, man kan analysere på samme måde som tendensen indenfor sommerbenklæder til piger 8-12 år? Nej, det er det bestemt ikke.

Modefænomener bliver ikke kun glemt, de forsvinder også – og det samme gør de fleste spor efter dem. Sådan er det ikke med klimaforandringerne, og derfor er det i mine øjne plat at tale om en så vigtig udfordring på samme måde, som var det sidste års ”must-have” blandt såkaldte ”tweens”.

Desuden vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om de såkaldte ”trendsættere” er afgørende for, om den brede befolkning er klimaskeptiske eller ej – det gælder for så vidt også for klimadagsordenen generelt.

Jeg synes da også, det bør være smart at gøre noget godt, men hvem er de trendsættere? Taler vi om de mennesker, der deltager i Sluk Lyset? Er det de hundredetusinde mennesker, der deltog i de store demonstrationer ved COP15? De mange aktivister, hvoraf en del blev anholdt, måske?

I mine øjne har den øgede skepsis mange årsager – jeg skal nok spare jer for at nævne dem her:-) Men det handler ikke om mode, og derfor lyder mit svar på spørgsmålet fra overskriften da også:

”Det har det aldrig kunne blive, men det er alligevel cool!”

Mikkel

This post was written by Mikkel

Relevante artikler

No Related Post

Elcykler – bliver de en trussel?

klimabloggen — Tue, 25 May 2010 07:29:57 +0000

Der har spredt sig et nyt, fantastisk og grønt transportmiddel i Danmark. Det er så succesfuldt, at det har fået omtale som noget, der kan erstatte den ene ud af to familiebiler. Men er elcyklen sundheds- og miljømæssigt forsvarlig?

I øjeblikket er salget elcykler så markant stigende, at der i år skulle blive solgt dobbelt så mange som forrige år – nemlig 12.000, nævner direktøren Erik Oddershede fra Danske Cykelhandlere i et interview med 24timer.

Den tohjulede el-succes vil altså fortsætte i fuldt flor – til trods for at vi er meget tilbageholdende med at købe de 4-hjulede miljøvenlige køretøjer. Så vi er altså ikke bange for ny teknologi.

Sådan fungerer el-havelågen

Elcyklen kører ikke helt af sig selv som en anden knallert eller scooter, men motorteknologien bag den er alligevel forholdsvis simpel. Der sidder en motor monteret på fordækket af cyklen, som drives af et batteri, der ofte er placeret på bagagebæreren.

Man drejer på noget, der minder om et gashåndtag på cyklens styr, for at justere, hvor meget motoren skal hjælpe dig. Cyklens motor slår kun til, når man træder i pedalerne, så det er ikke rigtig et køretøj, der kan fungere helt uden hjælp. Du er tvunget til at pukle uanset hvad. Motoren kører, hvis du cykler under 20-30 km/t – derefter slår den fra.

De unge i kikkerten

Indtil videre er det stort set kun ”bedstemors-modeller”, der er at finde blandt elcyklerne, hvis du går ind til din lokale cykelhandler. Dansk Cykelforbund vil ifølge 24timer have, at udbuddet af elcykler skal være bredere – de skal markedsføres smart, så også de unge vil køre på dem.

Elcyklen er da et noget billigere alternativ til f.eks. ”konebilen”, og den hjælper da rigtignok ældre mennesker til at røre sig endnu mere. Noget andet er, om man blandt unge bør fremavle et kunstigt behov for at køre rundt på en elcykel, fordi teknologien gør det lettere at komme fra A til B?

Markedsføring eller teknologi?

Man kunne godt markedsføre elcyklerne lidt smart, så det ikke kun er mænd med grå hår, der er i reklamematerialet. Men burde man ikke lige ”klappe jernhesten” lidt og tænke på, om det er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt at opfordre unge mennesker til at køre på motoriserede cykler, medmindre de har langt til arbejde eller studiet?

Personligt mener jeg, at alt, hvad der hedder scootere og knallerter, skulle forbydes på cykelstier i byzoner, primært fordi de er overflødige og farlige. Der kunne elcyklen jo selvfølgelig tage over, hvis der i din dagligdag er langt mellem A og B. Men da ikke hvis Nørrebro er A og Vesterbro er B.

Det er et paradoks, at en teknologi fungerer super godt i én målgruppe, mens den er sundsheds- og miljømæssigt kriminel i en anden.

Skal teknologi eller markedsføring sætte standarten for, hvor vi er på vej hen?

Læs flere indlæg, og deltag i debatten på Klimabloggen.dk

Af: Troels Kent Christensen

Billede: Infrogmation

This post was written by klimabloggen

Relevante artikler

Tokyo sætter strøm til taxaerne

klimabloggen — Thu, 29 Apr 2010 08:20:33 +0000

Nej, dette blogindlæg handler ikke om endnu et af de sindssyge japanske gameshows, som danske tv-stationer ukritisk er begyndt at importere, så vi alle kan nyde ’Human tetris’, ’Silent library’, ’Wipeout’, og hvad der ellers efterhånden findes af obskurt tidsfordriv rundt omkring.

Det er derimod om et yderst interessant samarbejde mellem elbilfirmaet Better Place, det japanske økonomi-, handels- og industriministerium samt taxaselskabet Nihon Kotsu.

Tiltaget er det, at Tokyos taxaer bliver eldrevne, og det er man så gået i gang med at implementere. Inden der klappes for meget i hænderne, skal det dog nævnes, at projektet endnu er på pilotbasis, og derfor indtil videre kun omfatter et tre måneders forløb, som så derefter skal danne erfaringsgrundlag til det videre arbejde i forhold til at få opført oplade- og batteriskiftestationer i et større omfang.

Better Place, som har den tekniske ekspertise i forhold til batteriteknologien, opererer foruden Japan også i Danmark, hvortil det er meningen, at erfaringerne fra Tokyo skal eksporteres, såfremt det går godt.

Taxaer har brug for at kunne køre hele tiden uden at skulle bruge for meget kostbar tid på at lade bilerne op. Og det, at de netop kører hele tiden, gør også, at det er et af de steder, hvor en hel eller delvis overgang til eldrevne hyrevogne vil kunne batte rigtig meget – i forhold til CO2-udledning, forurening i byerne og andet lækkert…

En af de store udfordringer i selve introduktionen af elbilerne ligger netop i forhold til bekvemmelighed. Hvis det bliver for uoverskueligt for folk at skulle lade deres bil op, står de ret hurtigt af! Derfor skal det blive spændende at følge, om Better Place får vind i sejlene i forhold til deres batteriskiftsteknologi, som ifølge dem selv kan klares hurtigere end en optankning af benzin på en (for now) ”normal” tankstation.

Du kan læse mere om Better Place, markedsføring af elbiler og globale transporttendenser i det hele taget på Klimabloggen.dk – Bloggen om grøn transport.

Billede: Chris 73

This post was written by klimabloggen

Relevante artikler

Tegnefilm kan gøre den “gode” sag til en “vindersag”

Mikkel — Wed, 21 Apr 2010 09:02:50 +0000

Udviklingsbistand, miljø, nødhjælp og klima. Alle områder har den samme udfordring, når NGO’er, virksomheder og staten skal skabe opbakning eller rejse økonomiske midler til de velgørende formål; De skal illustrere sagen overfor de mennesker, der skal engageres til at give en hånd med eller spytte nogle kroner i kassen. Derfor gælder det om at fortælle en original historie.

Jeg er ofte støt på den holdning, at det ikke kræver andet end et par billeder af nødlidende afrikanere, vindmøller eller fugle, der er blevet ”rullet i tjære og fjer”.

Min erfaring – både her fra butikken og hvad jeg har hørt fra andre i samme ”branche” – er dog, at det er vanskeligere end som så, da de fleste mennesker i forvejen bliver eksponeret for den slags billeder dagligt. Vi er simpelthen vant til at se de samme symboler via nyhederne og de mange andre, der appellerer til, at vi skal gøre noget godt for andre – uanset om det er andre NGO’er, virksomheder eller kampagner.

Personligt vil jeg hellere se billeder af projekter, hvor tingene er lykkes, end billeder af situationer, hvor alt er gået galt. Det, synes jeg, er væsentligt mere engagerende.

Ny klima-NGO satser på animationsfilm

Heldigvis er der nogle organisationer, der virkelig har fat i den lange ende. 350.org er en relativt ny NGO, der arbejder for at modvirke klimaforandringerne. Et er, at organisationen har et meget aktivt facebook-forum, hvor kommentarerne kommer efter få sekunder, men det virkelig spændende er, at de er vanvittig dygtige til at lave animationsfilm.

Filmene er pædagogiske, men samtidig cool, da de er flotte og altid fokusere på, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Og strategien virker tilsyneladende. 350.org har udviklet sig eksplosivt og fungerer i dag som et dynamisk verdensomspændende netværk.

Jeg er sikker på, at det er vejen frem. Hvad mener I?

Mikkel

This post was written by Mikkel

Relevante artikler

No Related Post